Norge
I Norge har de en helt anden tilgang til landbrug. Vi har kontakt til et begrænset antal bedrifter i Norge. Du kan arbejde med malkekvæg og får i Norge. Det er oftest mindre kombi-bedrifter, hvor der både er dyr og mark. Der er placeringer i hele Norge, og du skal forvente at komme et stykke væk fra de større byer. Vi har værter i det nordlige Norge, hvor solen ikke går ned om sommeren og nordlys om vinteren.
Hvor i landet?
- Det er hovedsageligt i det nordlige Norge
Typer af placeringer
- Malkekvæg og får
Oftest vil afrejse være i foråret, men kan aftales nærmere med landmanden.
Krav til programmet
- Du skal være mellem 18 og 30 år gammel
- Du skal være under uddannelse
- Du snakker simpelt engelsk
- Du har en ren straffeattest
- Du har mod på eventyr og nye oplevelser
Ankomst
- Du rejser selv til Norge og tager direkte ud til din vært
Varighed
- Minimum 6 måneder
Vært, kost og logi
- Din vært har som regel haft praktikanter før og er godkendt som praktikplads
- Du vil typisk bo i en bolig tæt på gården sammen med andre trainees eller selv
- Der vil være mulighed for at lave mad i boligen
Arbejdstider, løn og ferie
- Arbejdstiden er på 40 timer om ugen
- Løn: 100 NOK pr. time, og skat raten afhænger af hvor meget du tjener
- Du skal forvente at have 1,5 fridag om ugen
Krav til programmet
- Mellem 18 og 30 år gammel
- Du har praktisk landbrugserfaring
- Du snakker simpelt engelsk
- Du har en ren straffeattest
- Du har mod på eventyr og nye oplevelser
Ankomst
- Du rejser selv til Norge og tager direkte ud til din vært
Varighed
- 2-6 måneder
Vært, kost og logi
- Din vært har som regel haft praktikanter før og er godkendt som praktikplads
- Du vil typisk bo hos værten eller i en bolig tæt på værten
- Du får fri kost og logi
Arbejdstider, løn og ferie
- Arbejdstiden er på 35 timer om ugen
- Løn: 1.200 NOK/uge, og du skal betale 10-20 % i skat
- Du skal forvente at have 1,5 fridag om ugen
Du bliver forsikret via Gouda Rejseforsikring
Din ansøgning er vigtig
Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver, vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere. Så derfor - gør dig umage!
Hvad er en god ansøgning?
- Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.
- Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.
- Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig!
- Lav en YouTube video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du laver i din dagligdag og dine fritidsaktiviteter. Bor eller arbejder du på en gård kan du fx filme en tur rundt på gården, filme dig selv mens du kører i traktor, eller få nogle til at filme dig mens du arbejder. Dette giver vores partnere et bedre billede af hvem du er, hvilket er en fordel for dig!
Du starter din ansøgning til Norge-programmet HER
Har du nogle spørgsmål til udfyldelse af ansøgningen er du altid velkommen til at kontakte os!
Efter vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.
Priseksempel på 3 måneders ophold igennem Atlantis-programmet
Returbillet København-Oslo* | 1.500 kr. |
Forsikring 3 mdr.** | 2.000 kr. |
Servicegebyr Travel to Farm | 4.500 kr. |
Transport til informationsmøde i København | 700 kr. |
Evt. Ole Heye’s legat*** | -2.500 kr. |
I alt | 6.200 kr. |
Bemærk venligst, at alle tal er cirkatal pga. varierende valutakurser og flypriser
* Ofte vil man skulle flyve længere væk end Oslo, og så er flybilletten dyrere
** Prisen afhænger af opholdets varighed
*** Kan kun søges, hvis man er landbrugsuddannet eller under landbrugsuddannelse