Frankrig

I Frankrig har vi placeringer i hele landet og med alt fra planteavl til malkekvæg. Hvor du kommer hen er afhængigt af det du ønsker at arbejde med. F.eks. er de fleste malkekvægsplaceringer i det vestlige Frankrig omkring Bretagne, Pays de la Loire og Normandiet. Du kan rejse hele året, men vil du arbejde med planteavl, så er afrejse i marts/april eller juli. Et ophold er normalt 6 måneder. Du skal derudover have lyst til at lære fransk, for selv om vores værter kan engelsk er det ikke sikkert naboen kan. I Frankrig er der mulighed for at komme på intensiv fransk kursus i 1-2-3 uger.