Canada FarmStay
Canada er en drømmedestination for dem, der vil opleve det vilde, øde og smukke Nordamerika. I Canada bliver du en del af det daglige liv på gården og kommer tæt på familien og samfundet. Så drømmer du om en ægte autentisk oplevelse af livet i Canada, er dette et eventyr for dig.
IRE Canada tilbyder placeringer med i sær planteavl, men også malkekvæg og fedekvæg, på den canadiske prærie. Placeringerne er på 3-12 uger og er for alle med lidt eller ingen erfaring indenfor landbrug.
Hvor i landet?
- De fleste placeringer er i midten af Canada ned mod den amerikanske grænse i Alberta, Saskatchewan, Manitoba og British Columbia
Typer af placeringer:
- Planteavl
- Fedekvæg & planteavl
- Malkekvæg
- Økologiske gårde
Mulighed for afgang hele året.
Højsæson fra april til november.
Ankomst:
- Du rejser direkte ud til din vært
- Du flyver til den lufthavn tættest på din vært, hvor du så vil blive hentet
- Hvis du lander sent, skal du forvente en overnatning ved lufthavnen
Varighed:
- 3-12 uger med mulighed for at rejse rundt i 6 måneder som turist før eller efter arbejde
Visum
- Turistvisum
Vært, kost og logi
- Din vært i Canada har som regel haft udenlandske trainees før og er blevet godkendt som placering af IRE
- Værten er opmærksom på, at engelsk ikke er dit modersmål, men forventer dog, at du kan forstå simpelt engelsk
- Du vil få privat værelse og der er fuld kost og logi for 100 CAD om ugen.
Arbejdstider, løn og ferie
- En normal arbejdsuge variere meget, men du skal regne med ca. 40-50 timer om ugen, alt efter hvad du arbejder med.
- Du får ikke løn under dit ophold.
Du bliver forsikret via Gouda Rejseforsikring
- Du er mellem 18 eller ældre
- Du er i god fysisk form
- Du kan tale og forstå simpelt engelsk
- Du har en ren straffeattest
- Du har mod på eventyr og nye oplevelser
Din ansøgning er vigtig
Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver, vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere. Så derfor - gør dig umage!
Hvad er en god ansøgning?
- Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.
- Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.
- Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig!
- Lav en YouTube video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du laver i din dagligdag og dine fritidsaktiviteter. Bor eller arbejder du på en gård kan du fx filme en tur rundt på gården, filme dig selv mens du kører i traktor, eller få nogle til at filme dig mens du arbejder. Dette giver vores partnere et bedre billede af hvem du er, hvilket er en fordel for dig!
Ansøgningen til IRE Canada-programmet består af 2 dele.
Del 1 er T2F's onlineskema, hvor du registrerer dig og uploader diverse dokumenter.
Det gør du HER
Del 2 er IRE Canadas onlineskema. Når vi har modtaget del 1 fra dig opretter vi dig hos IRE Canada og sender et link til dig. Mange af de dokumenter du uploader i T2F delen, skal også uploades i IRE delen.
Din guide til ansøgningsformularen, når du har modtaget linket fra os
Har du nogle spørgsmål til udfyldelse af ansøgningen er du altid velkommen til at kontakte os!
Efter vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en bekræftelsesmail fra os
Priseksempel på 12 ugers FarmStay-ophold
Returbillet KBH-Saskatchewan inkl. skatter | 9.000 kr. |
Forsikring 12 uger* | 3.300 kr. |
Gebyr til IRE (CAD 750) | 3.850 kr. |
Visum gebyr (CAD 7) | 40 kr. |
Kost og logi (CAD 100 pr. uge)* | 6.600 kr. |
Transport til informationsmøde i KBH | 700 kr. |
Servicegebyr til Travel to Farm | 6.300 kr. |
I alt | 29.790 kr. |
Bemærk at alle tal er ca. tal pga. varierende valutakurser og flypriser
*Prisen afhænger af varighed af ophold