Gartner/anlægsgartner på New Zealand

På New Zealand har du mulighed for at arbejde med frugt, grøntsager, anlægsgartneri og planteskoler. Der er placeringer på både nord- og sydøen og hvor du kommer hen afhænger af, hvad du vil arbejde med. Afrejse er i august og du er af sted i 6-8 måneder.

Hvor i landet?

  • Placeringer er på både nordøen og sydøen.

Typer af placeringer

  • Planteskoler
  • Frugtplantager
  • Landskabs-gartner (få placeringer)
  • Farmersmarket
  • Christchurch Botaniske Have tilbyder kortere ophold

August og oktober, og løber frem til i mellem marts og maj

Ankomst

  • Du flyver til den lufthavn nærmest din vært. Du vil enten blive hentet i lufthavnen eller du får instruktioner om, hvordan du finder fra lufthavnen og videre. Din vært vil så møde dig på den næste bus/togstation

Varighed

  • 6 måneder

Visum

  • Student and trainee eller sponsor visa
  • Vær OBS på at dit pas sendes til London

Vært, kost og logi

  • Din vært på New Zealand har som regel prøvet at have udenlandske trainees før og er blevet godkendt som placering af RENZ
  • Værten er opmærksom på, at engelsk ikke er dit modersmål, men forventer dog, at du kan forstå simpelt engelsk
  • De forventer også at du har praktisk erfaring inden for dit arbejdsområde
  • Afhængig af din placering vil du enten bo alene eller i en lejlighed sammen med andre ansatte og du vil enten være på egen, delvis eller fuld kost

Arbejdstider, løn og ferie

  • Arbejdstiden er ca. 40 timer om ugen
  • Du kan regne med en nettoløn på 5.800 DKK/måned
  • Ved et ophold på 6 måneder kan du optjene 14 dages ferie, der som regel afholdes til sidst i opholdet. Ferie aftales med din vært

Aktiviteter

  • RENZ afholder løbende aktiviteter, lige fra pub-nights til water-rafting til vandreture. Det får du mere info om, når du er ankommet dernede

Du bliver forsikret via Gouda Rejseforsikring

  • Du er mellem 19-29 år
  • Du er under uddannelse
  • Du har mindst 1 års erfaring inden for det område, du ønsker at arbejde med
  • Du har kørekort
  • Du taler og forstå simpelt engelsk
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har mod på eventyr og nye oplevelser

Din ansøgning er vigtig

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver, vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere. Så derfor - gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig!

  4. Husk at uploade kontoudskrift for de sidste seks måneder!

  5. Lav en YouTube video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du laver i din dagligdag og dine fritidsaktiviteter. Bor eller arbejder du på en gård kan du fx filme en tur rundt på gården, filme dig selv mens du kører i traktor, eller få nogle til at filme dig mens du arbejder. Dette giver vores partnere et bedre billede af hvem du er, hvilket er en fordel for dig!

RENZ har et pdf-skema som skal udfyldes og efterfølgende uploades i vores onlineansøgning. Først henter og udfylder du PDF'en (klik på nednstående ikon), og bagefter klikker du på linket nedenfor. PDF'en skal uploades under documents / additional i vores onlineansøgning. Begge dele SKAL udfyldes og gennemføres.

  1. Du starter din ansøgning til RENZ-programmet HER 

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse af ansøgningen er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Priseksempel på 6 måneder ophold  i New Zealand

Returbillet København - Christchurch inkl. skatter* 14.000 kr.
Forsikring 6 mdr.  6.000 kr.
Servicegebyr til RENZ (NZD 1.250) 5.400 kr.
Visum gebyr (GBP 733) 6.700 kr.
Servicegebyr til Travel to Farm 8.300 kr.
Transport til informationsmøde i København 700 kr.
I alt 41.100 kr.

*Bemærk at alle tal er cirkatal pga. varierende valutakurser og flypriser. Flypriserne i sommerperioden er ofte dyrere
**Prisen afhænger af ansøgers alder samt varighed af ophold