Au pair i Irland

Irland - den grønne ø med det venlige folkefærd, der taler lidt sjovt. Store dele af landet er dækket af græs og inden for landbrug ernærer de fleste sig ved malkekvæg eller heste. Du bliver det ekstra par hænder i hjemmet som hjælper familien med at passe børnene og holde orden på huset. Det forventes desuden at du hjælper til med arbejdet i stalden. Du kan arbejde med malkekvæg og heste i Irland. Placeringerne er i hele landet, men de fleste værter finder man i området omkring Cork. Du kan komme af sted hele året og være afsted i 1-12 måneder.

Opholdet skal være relevant for din nuværende eller fremtidige uddannelse og det skal dokumenteres med en anbefaling fra skolen!

Hvor i landet?

  • Hele landet

Typer af placeringer

  • Au pair på gård med malkekøer
  • Au pair på gård med heste

Ankomst

  • Du flyver til Dublin eller Cork, hvorfra du tager en bus ud til din vært
  • Du vil få udleveret en rejsebeskrivelse inden afrejse, så du ved, hvor du skal stå af bussen. Din vært vil hente dig ved busstoppestedet
  • Equipeople henter ikke folk i lufthavnen, men ringer til en, når man er ankommet og sikrer sig, at alt er i den skønneste orden
  • Derudover besøger de alle au pairs én gang i løbet af opholdet
  • Der udleveres en liste over andre au pairs i området, som du kan kontakte og tage på pub med i weekenden

Varighed

  • 1 - 12 måneder.

Vært, kost og logi

  • Som au pair indgår du som en del af familien. Din vært i Irland har som regel haft udenlandske au pairs før og er godkendt som placering af Equipeople.
  • Værten er opmærksom på, at engelsk ikke er dit modersmål, men forventer dog, at du kan forstå simpelt engelsk
  • Værterne i Irland er ofte religiøse (katolikker) og går i kirke om søndagen
  • De forventer, at du har praktisk erfaring inden for dit arbejdsområde
  • Bedrifterne er generelt mindre sammenlignet med danske standarder og meget familiære.
  • Du får fuld kost og logi.

Arbejdstid og løn

  • En normal arbejdsuge er på 45 timer.
  • Du får 100 EUR om ugen.

Aktiviteter

  • I løbet af sommeren arrangerer Equipeople en studietur og en sommerfest

Du bliver forsikret via Europæiske Rejseforsikring

  • Du er kærlig og ansvarlig, og du elsker at passe børn
  • Du har erfaring med børnepasning
  • Du er mellem 17-30 år
  • Du kan tale og forstå simpelt engelsk
  • Du kan få en udtalelse fra din uddannelsesinstitution på at et ophold i Irland vil være godt for din fremtidige karriere (f.eks. dit gymnasium, din landbrugsskole, universitet eller lign.)
  • Du er motiveret
  • Du har kørekort
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har mod på eventyr og nye oplevelser

Download et samlet ansøgningsskema her:

PDF logo

 

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere. Så derfor - gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.
  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.
  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig!
  4. Lav en YouTube video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du laver i din dagligdag og dine fritidsaktiviteter. Bor eller arbejder du på en gård kan du fx filme en tur rundt på gården, filme dig selv mens du kører i traktor, eller få nogle til at filme dig mens du arbejder. Dette giver vores partnere et bedre billede af hvem du er, hvilket er en fordel for dig!

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at downloade PDF-filen med ansøgningsskemaet og udfylde det.
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk 

Priseksempel på 3 mdr. ophold igennem Equipeople

Returbillet København - Dublin inkl. skatter* 2.000 kr.
Travel to Farm servicegebyr 3.875 kr.
Equipeople servicegebyr (Euro 400 + DKK 40) 3.090 kr.
Forsikring 3 mdr. (pr. dag 18 kr)** 1.650 kr.
Transport til informationsmøde i København 700 kr.
I alt 11.315 kr.

Bemærk venligst, at alle tal er cirkatal pga. varierende valutakurser og flypriser

*Ud over kommer eventuel transport med bus/tog fra Dublin til praktikstedet

**Prisen afhænger af opholdets varighed