Hospitality

Går du med en drøm om at bo i udlandet, og vil du prøve kræfter med roller som bartender, tjener, receptionist eller andet, hvor du får lov til at udvikle dig og samtidigt bliver en del af lokalsamfundet? Tag en beslutning, du aldrig vil fortryde. Kom ud og oplev verden - eventyret venter på dig.

Med Travel to Farm kan du komme til Australien og arbejde indenfor hospitality. Læs mere om programmet nedenfor. 

Opholdet starter med en uges introduktionskursus i Brisbane, efterfulgt af to ugers ulønnet træning, hvor du vil prøve kræfter med daglige opgaver i den branche du har valgt. Klarer du dig godt i de indledende uger vil vores partner forsøge at finde en placering til dig indenfor 1-2 uger. Placeringen er lønnet.

 

Du vælger selv indenfor hvilket område du vil have en placering:

 

Restaurant

  • Fine dining køkken
  • Tilberedning af mad
  • Køkken medhjælper – alle opgaver
  • Bartender
  • Tjener

 

Industri køkken

  • Generel tilberedning af mad
  • Konditori
  • Asiatisk mad
  • Slagteriafdeling
  • Spisekammer/opbevaring af mad
  • Saucier (sauce)

 

Hotel

  • Reception
  • Rengøring
  • Køkken
  • Restaurant og bar

 

Ankomst og introduktion

Du ankommer i Brisbane hvor du er op til en uge på introduktionskursus. Alt efter hvilken branche du sigter efter, kan introduktionen være et kursus i håndtering af fødevarer eller alkohol, eller noget helt tredje. Selvbetalt indlogering i Brisbane bycentrum med gåafstand til kurset.

 

Prøveperiode

Efter introduktionskurset starter en prøveperiode. Prøveperioden er på 76 timer fordelt på 2-4 uger. Her får du grundig, praktisk erfaring med opgaverne og de daglige rutiner. Prøveperioden er ulønnet. Selvbetalt overnatning med gåafstand til arbejdsstedet.

 

Placering og varighed

Gennemfører du prøveperioden med god feedback, vil vores partner forsøge at finde en placering til dig indenfor 1-2 uger. Du kan komme ud til placeringer i Cairns, Mareeba, Port Douglas, Sunshine and Gold Coast eller på et landligt ferieresort i New South Wales.

 

Når du har fået en placering, kan du være der i alt mellem 3-12 måneder. Vores partner vil støtte dig undervejs gennem hele opholdet.

Løn og bolig

De fleste bor på hostel i starten (ca. AUD 50 pr. nat) og når man har fået fast arbejde kan man forsætte med at bo på hostel eller finde et værelse i en delt lejlighed (ca. AUD 650 pr. uge). Du skal have penge nok til at kunne betale for hostel indtil du får udbetalt den første løn.

Det betyder at du skal have en opsparing du kan klare dig på de første 2 måneder, indtil du får den første løn.

Ca. 7000 kr til hostel per måned og dertil mad og drikke og lommepenge. Vi anbefaler man har minimum 30.000 kr. til rådighed.

 

Placeringen er lønnet. Mindstelønnen i Australien ligger på AUD 24,95 i timen. 



Priser og booking

Prisen på vores partners gebyr er 3700 AUD. Derudover kommer udgifter til hostel fra 50 AUD pr. nat og/eller udgift til lejlighed fra 650 AUD om ugen. Samt et Travel to Farm gebyr på 6000 DKK.

 

Under de første ugers træningsperiode anbefaler vores partner at du indlogerer dig på et hostel. Når du har fået en placering kan du vælge at blive boende på hostel eller finde en lejlighed sammen med kollegaer eller alene.

 

Priseksempel på 5 måneders ophold igennem VisitOz-programmet

Returbillet København – Brisbane inkl. skatter*

16.000 kr.

Forsikring 5 mdr. **

  5.020 kr.

Servicegebyr til VisitOz (AUD 3700)

16.000 kr.

Visumgebyr (AUD 680)

  3.300 kr.

Servicegebyr til Travel to Farm

  6.000 kr.

Transport til informationsmøde i København

     700 kr.

I alt

47.020 kr.

*prisen på flybillet kan variere meget alt efter hvornår på året du vil rejse
**prisen afhænger af opholdets varighed


Dertil kommer overnatning under opholdet. De fleste bor på hostel i starten (ca. AUD 50 pr. nat) og når man har fået fast arbejde kan man forsætte med at bo på hostel eller finde et værelse i en delt lejlighed (ca. AUD 650 pr. uge). Du skal have penge nok til at kunne betale for hostel indtil du får udbetalt den første løn.

OBS. Dit visum er gyldigt i 12 måneder. Hvis du vil være afsted i mere end 5 måneder, vil forsikringen bliver dyrere, da man betaler for den per dag. De andre gebyrer vil være de samme for ophold op til 12 måneder.

Din ansøgning er vigtig

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver, vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere. Så derfor - gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du er en erfaren tjener og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig!

  4. Lav en YouTube video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du laver i din dagligdag og dine fritidsaktiviteter. Dette giver vores partnere et bedre billede af hvem du er, hvilket er en fordel for dig!

 

 

Ansøgningen til hospitality programmet består af 2 dele.

  1. Del 1 er T2F's onlineskema, hvor du registrerer dig og uploader diverse dokumenter.
    Start din ansøgning HER. 
  2. Del 2 er vores australske partner VisitOz onlineskema. Når vi har modtaget del 1 fra dig opretter vi dig hos VisitOz og sender et link til dig. 

 

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.