England

Vores program i England er perfekt til dig der vægter det sociale højt. Flere gange om ugen er der nemlig mulighed for at mødes med de andre trainees i området. Typisk hver tirsdag eller onsdag kan du mødes med trainees i byen på den lokale bar eller café til ’Language Café’ og hver torsdag har du mulighed for at tage med alle TTLP-trainees på turisttur til attraktioner eller aktiviteter som bowling, vandland eller bådtur.

Placeringerne er kun indenfor planteavl.

Arbejdsopgaverne er normalt fordelt på 60% maskinkørsel og 40% andre opgaver som rengøring, klargøring af maskiner og vedligeholdelse (afhængig af vejrforholdene).

April eller juni

Ankomst

  • Du flyver til den lufthavn tættest på din vært og vil enten blive hentet der eller skulle med en bus videre, hvor din vært så henter dig ved stoppestedet.
  • Alle praktikanter deltager i et velkomstmøde (normalt mandag eftermiddag), hvor de vil få mere at vide om området de bor i, det at leve i England samt for mulighed for at møde praktikanter fra andre lande der bor og arbejder i samme område.

Varighed

  • Korte ophold på 2-6 uger
  • Lange ophold på 3-12 mdr.

Vært, kost og logi

  • Praktikanter bor normalt på gården.
  • Husleje er på 40 pund/uge og inkludere også adgang til bil.

Arbejdstider, løn og ferie

  • Ophold under 3 måneder er ulønnet.
  • Ophold over 3 måneder er lønnet. Startlønnen er mellem 7,5 pund/time op til 11,05 pund/time alt efter erfaring.
  • Højere løn for overarbejde
  • En arbejdsuge er normalt på 50 timer og arbejdet falder også i weekenden.

Du bliver forsikret via Europæiske Rejseforsikring

  • Du er mellem18 og 30 år gammel
  • Du har et gyldigt kørekort
  • Du har mindst 1 års praktisk erfaring med landbrug.
  • Du kan tale og forstå simpelt engelsk

Download et samlet ansøgningsskema her:

PDF logo

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver, vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere. Så derfor - gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig!

  4. Lav en YouTube video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du laver i din dagligdag og dine fritidsaktiviteter. Bor eller arbejder du på en gård kan du fx filme en tur rundt på gården, filme dig selv mens du kører i traktor, eller få nogle til at filme dig mens du arbejder. Dette giver vores partnere et bedre billede af hvem du er, hvilket er en fordel for dig!

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at downloade PDF-filen med ansøgningsskemaet og udfylde det.
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning, vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk 

Priseksempel på 3 måneders ophold igennem TTPL-programmet

Returbillet København - Bristol inkl. skatter 1.500 kr.
Forsikring 3 mdr. (pr. dag 18 kr.)* 2.150 kr.
Servicegebyr til TTPL 4.100 kr.
Servicegebyr til Travel to Farm 3.875 kr.
Transport til informationsmøde i København 700 kr.
Evt. Ole Heye's legat** -2.500 kr.
I alt 11.475 kr.

Bemærk venligst, at alle tal er cirkatal pga. varierende valutakurser og flypriser

*Prisen afhænger af opholdets varighed
**Kan kun søges, hvis man er landbrugsuddannet eller under landbrugsuddannelse