BBQ med vores praktikanter i Danmark

Fredag den 23. juli afholdte vi for første gang en sommer BBQ for de praktikanter, der er i Danmark samt deres værter.

Lige godt 40 praktikanter og værter havde fundet tid til at tage turen til Lemvig, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften. Der blev snakket og delt erfaringer, der blev spist masser af kage, der blev leget lidt traditionelle danske lege som kuglepen i flaske, æggeløb og sækkeløb og der blev sunget Tossesang, der blev grillet og ristet marshmallows over bål.

Praktikanterne nød at møde nogle landsmænd og få snakket lidt på deres modersmål igen samtidig med at de også nød at møde praktikanter fra andre lande. Der var deltagere fra Østrig, Frankrig, Schweiz og Thailand med.

Vi takker alle der deltog for at medbringe deres gode humør og bidrage til den gode stemning. Det var en helt fantastisk eftermiddag og aften, og det er helt sikkert en succes vi planlægger med at gentage næste sommer. En ny tradition er startet!