Update om Corona-virus for dem der er i udlandet eller snart skal rejse ud

Corona-virus påvirker Travel to Farm. Myndigheder over hele verden skærper nu reglerne for at begrænse smittefaren ved corona-virus (COVID19).

25/05/2020

Vi glæder os over at kunne fortælle, at enkelte lande så småt er begyndt at åbne op igen. Man kan nu rejse til Norge, Irland, Holland og Frankring, hvis man skal ud at arbejde inden for landbruget. Vi har massere af ledige placeringer med malkekvæg i de 4 lande. Er man mere til planteavl så kunne Frankrig være et godt bud og har man interesse i grøntsagsproduktion, så vil det være oplagt at tage til Holland. 

Desværre er der stadigvæk lukket for indrejse til USA, Australien, New Zealand eller Canada samt flere andre europæiske lande.

27/04/2020

Situationen ude omkring i verden er stadig meget usikker, og vi afventer svar fra flere lande omkring, hvornår det bliver muligt at rejse ind i landene igen. Vi har aftalt med vores partnere at lave en status i starten af maj, hvor det forlyder at flere af landene vil påbegynde eller i hvert fald fremlægge en plan for åbning af landende igen. Det giver os et bedre udgangspunkt for at kunne sige, hvordan det kommer til at se ud med at kunne rejse ud i løbet af de næste måneder. Dog skal nævnes at:

Indrejse til Canada er mulig, hvis man har en arbejdstilladelse, dog behandler immigration pt. ikke nye ansøgninger. Hvornår de åbner op for det vides ikke. Der er også visse forholdsregler der skal tages i forbindelse med rejsen. 

Indrejse i Norge og Irland er mulig, når man har en kontrakt, der viser at man skal arbejde i landbruget. 

I forhold til rejseforsikring, så vil der på nuværende tidspunkt skulle laves en vurdering i hver enkelt situation, om de vil dække for Covid19 relaterede tilfælde. 

Alle der venter på at komme afsted og alle som har søgt om at rejse ud fra juli af, ringer vi til i løbet af første halvdel af maj, når vi har talt med vores partnere. 

23/03/2020

Det bliver sværere og sværere at finde flybilletter hjem fra især New Zealand og Australien. Mange lande, som man normalt mellemlander i på vej hjem, har lukket for transit, og de få muligheder, der er, bliver revet væk eller er urealistisk dyre. Strander du i udlandet på din vej hjem og har brug for hjælp, kan man ringe til os på +45 61202707. Vi kan ikke trylle flybilletter frem, men vi kan supportere i den trælse situation.

HUSK også at melde dig på Danskerlisten:
https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste

19/03/2020

Australien og New Zealand har lukket for indrejse, så det er pt. ikke muligt at rejse til de to lande. Der er ikke sat en slutdato på indrejseforbuddet endnu. 

17/03/2020

Alle der rejser ind i Australien og New Zealand skal i 14 dages karantæne ved indrejse. 

Canada har lukket for indrejse, så det er pt. ikke muligt at rejse til Canada. 

Det bliver samtidig også mere og mere besværligt at komme rundt inden for Europas grænser, hvilket kan betyder at afrejse i den nærmeste tid ikke er mulig. 

Vores partnere henstiller til at man ikke rejser afsted, som situationen er nu. 

16/03/2020
I en længere periode har Udenrigsministeriet anbefalet, at man ikke rejser til Kina, Iran og Sydkorea. I sidste uge blev Italien og Østrig tilføjet listen (også det de kalder røde lande).

I fredags ændrede regeringen og Udenrigsministeriet rejsevejledningen for alle andre lande fra gul til orange. Det betyder, at man nu fraråder al ikke-nødvendig rejseaktivitet. Her skal man huske, at der er stor forskel på at være på et 4-12 måneders ophold i udlandet og så være på 3 ugers ferie. En af årsagerne til at UM opfordrer folk på kortere ferier til at komme hjem er bl.a. fordi, der i øjeblikket (for at undgå smittespredning af coronavirus) bliver indført diverse ændringer på flyafgange og restriktioner på rejser imellem lande, hvilket kan besværliggøre hjemrejse i den nærmeste fremtid.

Udenrigsministeriet skriver tydeligt i deres vejledning at ” Denne opfordring gælder ikke for danskere, der er fastboende i udlandet. Har man sin hverdag i udlandet er rådet at holde sig orienteret i forhold til anbefalinger og henstillinger fra lokale myndigheder.” 

Hos Travel to Farm er udgangspunktet Udenrigsministeriets anbefalinger. Vi skal også understrege, at man allerede rejst afsted, så er man stadigvæk er dækket af sin forsikring.

Hvis man har kort tid tilbage af sit ophold, så kan man overveje at rejse hjem før tid, da der i den nærmeste fremtid kan ske uforudsete ændringer i forhold til flyafgange og diverse rejserestriktioner. Hvis du overvejer at rejse hjem, så kontakt os, så vi kan guide dig i forhold til ombooking af billet og forsikring.

Vi har desuden siden fredag været i kontakt med flere, som har været bekymrede for, om de vil kunne komme ind i Danmark, da grænsen nu er lukket. At den danske grænse lukkes betyder ikke, at man ikke kan komme ind i Danmark. Hvis du som dansk statsborger står ved grænsen, så kommer du også ind. Det er udlændinge uden et vigtig formål, som ikke kan komme ind i Danmark.

Det hele er gået meget stærkt de sidste par dage, og der kommer løbende nye udmeldinger både fra de danske og udenlandske myndigheder. Vi skal understrege, at ovennævnte er, som situationen ser ud nu. Vi gør vores bedste for at følge med og opdatere jer hurtigst muligt.

Se UM's rejsevejledninger her: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/

13/03/2020
Helt konkret betyder det, at der fra midnat fredag den 13/3 er lukket for indrejse til USA fra alle Schengen-lande i de næste 30 dage, så praktikanter, som var klar til at tage af sted i weekenden og næste uge, må udsætte afrejsen. Både vores partner Ohio og MAST har annulleret orientation-meetings frem til i hvert fald 20. april og Department of State har meddelt at J-1 visumholdere ikke må rejse ind i USA før 11. maj. 

Rejser til Australien, Canada og Europa kan foreløbig godt finde sted.

Vi kontakter jer der skal rejse i løbet af den næste måned direkte. 

Vi arbejder den næste tid hjemmefra men er dagligt på mail.

Man kan ringe til Mette på 33394643, som stilles om til mobilen eller direkte på 61202707 og Hans-Henrik kan kontaktes på 33394641.