Travel to Farm har næsten 100 års erfaring med at placere landbrugspraktikanter fra alle verdensdele hos danske praktikværter. I de senere år har antallet ligget på omkring 150 pr. år, hvoraf flertallet, knap 100, kommer fra lande i Central- og Østeuropa.

Formålet med udvekslingen er, at praktikanterne skal lære om dansk landbrug samt tilegne sig færdigheder og viden, som de kan bruge i deres hjemland, samtidig med at praktikværten har en ansat.  Vi forsøger derfor at lave ”Det bedste match” mellem vært og praktikant, hvilket skaber overensstemmelse mellem parternes forventninger.Thomas Grimstrup

Thomas Grimstrup  ”Nu da Travel to Farm og jeg efterhånden kender hinanden, er vores praktikanter meget lig, det vi forventer. Mine praktikanter passer primært svin og laver også markarbejde samt andre forfaldende opgaver. De er både fagligt dygtige og meget imødekommende. Derudover opfører de sig pænt og fungerer godt i vores nærmiljø."


Gennem arbejdet på et dansk landbrug får den udenlandske elev en praktisk uddannelse og oplever tilværelsen i en dansk familie og på en dansk landbrugsbedrift. Samtidig tjener vedkommende til opholdet og får råd til at se sig om i området og i Danmark i helhed som turist.

Det er vores mål, at vores udenlandske praktikanter rejser hjem med gode indtryk og oplevelser fra opholdet i Danmark, som vært skal man derfor være villig til at hjælpe og støtte praktikanten både i og uden for arbejdstiden. Travel to Farms program skal derfor opfattes som en udveksling af arbejde og kultur.

Travel to Farms opgaver er:

  • At finde kvalificerede praktiksteder, der passer med praktikantens ønsker om bedriftstype samt at sikre, at rammerne for opholdet, bl.a. kontrakter, løn- og ansættelsesforhold, arbejds- og opholdstilladelse og forsikringer er i overensstemmelse med danske regler.
  • Problemløsning af både praktisk og menneskelig art, som måtte opstå under opholdet. Vi er i den forbindelse i løbende kontakt med både praktikanter og værtsfamilier. Desuden trækker vi på det net af ungdomskonsulenter, som LandboUngdom og praktikudvalgene har, hvis der er behov for besøg eller problemløsning på stedet.
  • For at give vores praktikanter en ekstra oplevelse i Danmark arrangerer Travel to Farm hvert år i juni et 3-4 dages studietur i København og på Sjælland.

Lars Holten Hansen ”Praktikantturen til København er god fordi praktikanten møder andre praktikanter og lærer meget om hvordan Dansk landbrug fungerer. Alle mine praktikanter har været glade for turen og enkelte ønsker endda at deltage 2 år i træk.”