Travel to Farm er din partner, hvis du vil ud og opleve en ny kultur og et anderledes arbejdsliv. En praktikplacering giver dig muligheden for at få arbejdserfaring i et andet land og samtidigt opleve hverdagen på en helt anden måde, end hvis du blot rejste ud som backpacker!
Travel to Farm er en nonprofit udvekslingsorganisation, der økonomisk drives af vores interne aktiviteter samt Landbrug og Fødevarer. Travel to Farm blev oprettet i 1912, og med næsten 100 års erfaring har vi sendt tusindvis på praktikophold i udlandet.
For dig med min. 12 måneders erfaring
Er du mellem 18 og 30 år og har mindst 12 måneders erfaring indenfor dit ønskede arbejdsområde, kan vi tilbyde muligheden for at rejse og arbejde inden for landbrug, gartneri og/eller landhusholdning i følgende lande: USA, Canada, New Zealand, Australien, Japan og flere lande i Europa.
Enkelte lande har dog lidt andre aldersgrænser, så hvis du er 18 år, ring og tag en snak med os. Den praktikerfaring, du får undervejs, udgør et godt fundament for din videre karriere, samtidigt med at du får oplevelser og venner for livet.
For dig med under 12 måneders erfaring
Hvis du har mindre end 12 måneders erfaring er vores T2F Starters - program måske noget for dig.