Flybilletter
Vi benytter os af rejseagenten Kilroy, som er specialiseret i rejser til unge. For at få de billigere ungdomsbilletter købes der samtidigt et Wundercard til 185 kr. Med dette kort kan du også opnå rabat på togbilletter i Danmark og div. rabatter under din rejse. Det er meget vigtigt, at din flybillet bekræftes minimum 72 timer før den oprindelige billets udløbsdato, dette er på eget ansvar. Kilroy og Travel to Farm kan ikke holdes ansvarlige for forglemmelse af ovenstående. Ønsker du at ændre din hjemrejsedato, er dette også muligt ved at kontakte Kilroy. Det koster et mindre gebyr at ændre hjemrejsedatoen. Det er praktikantens eget ansvar at være opmærksom på eventuelle flyændringer, men du vil som regel få en mail fra Kilroy hvis der er ændringer.
Forsikring
Når man som dansker rejser ud for at bo og arbejde i et andet land, er det vigtigt at være godt forsikret. Til alle lande undtagen Australien tegner Travel to Farm en forsikring gennem Gouda. Forsikringen dækker bl.a. følgende under dit ophold i udlandet:
-
Fuldtidsdækning, du er derfor også dækket ind mens du arbejder.
-
Lægehjælp
-
Hospitalsudgifter
-
Hjemtransport til Danmark i tilfælde af en alvorlig ulykke eller sygdom
-
Hjemkaldelse, hvis et familiemedlem i Danmark bliver alvorligt syg
-
Tandlægehjælp (dog ikke tyggeskader)
-
Ansvarsforsikring
-
Bagageforsikring.
Til Australien tegnes en forsikring gennem Covermore, som dækker stort set det samme som Gouda´s rejseforsikring. Vi benytter os af Covermore, da det er et krav fra Australian Immigration at man er forsikret gennem et australsk selskab.
Du er velkommen til at ringe til os, for yderligere oplysning om forsikringsdækning samt priser. Disse oplysninger bliver desuden gennemgået på Travel to Farms informationsmøder for de praktikanter til oversøiske lande, som allerede har besluttet sig for, hvilket land de ønsker at rejse til.